Hop til hovedindholdet

MEA logo

Introduktion til socialøkonomiske virksomheder


Dato og tid

Tirsdag d. 30. oktober 2018 kl. 09:00 til 16:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 23. oktober 2018 kl. 12:00

Sted

Silkeborg Medborgerhus, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg Silkeborg Medborgerhus
Bindslevs Plads 5
8600 Silkeborg

Introduktion til socialøkonomiske virksomheder


Arrangementsbeskrivelse

Introduktion til socialøkonomiske virksomheder

Danske kommuner arbejder i stigende grad aktivt for at støtte udviklingen af socialøkonomiske virksomheder. Ofte med henblik på at hjælpe udsatte borgere tættere på uddannelse eller arbejde.

Men hvad er det for nogle iværksættere og forretningsmodeller, der gemmer sig bag begrebet ”socialøkonomiske virksomheder”? Hvordan gør de en forskel i den kommunale beskæftigelsesindsats? Og hvordan vejleder man en socialøkonomiske iværksætter om forretningsudvikling?

Med udgangspunkt i de socialøkonomiske virksomheder, der findes i Region Midtjylland, byder dagens program på en praksisnær og grundig introduktion til socialøkonomiske virksomheders særlige karakteristika, og deres relation til bl.a. beskæftigelsesområdet i kommunerne. Der vil være oplæg og workshops med deltagelse af nogle af landets førende praktikere og eksperter på området, herunder flere socialøkonomiske virksomheder, Den Sociale Kapitalfond, Kooperationen og flere kommuner, der arbejder målrettet med socialøkonomi.

Foreløbigt program:

9.00 Velkomst og kort introduktion til Rummelig imidt

9.15 Hvad er socialøkonomi? Fakta, definitioner og diskussioner om socialøkonomiske virksomheder v. Ulrik Boe Kjeldsen, Kooperationen

10.00 Socialøkonomien i Region Midtjylland.

Hvordan ser det socialøkonomiske landskab ud i regionen? Hvor er virksomhederne? Hvad producerer de? Hvordan samarbejder de med regionens kommuner? Og kan de noget særligt ift. at inkludere udsatte ledige på arbejdsmarkedet?

Inkl. oplæg fra socialøkonomiske virksomheder.

  1. Peter Kellermann Brandorff, Kooperationen

11.30 Frokost

12.15 Kommunale indsatser for socialøkonomiske virksomheder

Eksempler fra kommuner, der er godt i gang. Hvordan gør man for at understøtte udviklingen af socialøkonomiske virksomheder? Og hvad er effekten?

Med John Kvistgaard og Gitte Ørum Møldrup, Silkeborg Kommune og Peter Mortensen, Jammerbugt Kommune.

14.00 Pause

14.30 Forretningsudvikling af socialøkonomiske virksomheder

Er erhvervsservice for socialøkonomiske virksomheder noget særligt? Og kan man forretningsudvikle sig til flere rummelige arbejdspladser for udsatte ledige?

  1. Den Sociale Kapitalfond

15.45 Afrunding og opfølgning

Ved dagens afslutning vil du være skarp på:

  • Hvordan socialøkonomiske virksomheder adskiller sig fra ordinære virksomheder.
  • Hvordan inklusiv vækst og socialøkonomiske virksomheder kan være en stor lokal og samfundsmæssig gevinst.
  • De mange måder, hvorpå socialøkonomiske virksomheder kan være et redskab i den kommunale beskæftigelsesindsats.
  • Hvordan kommuner og den lokale erhvervsservice kan understøtte det voksende vækstlag af socialøkonomiske virksomheder.
  • Hvordan du bedst vejleder en socialøkonomisk virksomhed eller iværksætter.

Seminaret er en del af Rummelig imidts kompetenceudviklingstilbud til medarbejdere i kommuner og erhvervsservice i Region Midtjylland.

_________________________________________________________

Vi gør opmærksom på, at vi vil dele nogle af dine oplysninger (navn og organisation) ifbm. udlevering af en deltagerliste til deltagerne, afholdelsesstedet samt oplægsholdere på det arrangement du er tilmeldt.

Læs mere i tilmeldingsbetingelserne i højre side, når du tilmelder dig.

Deltagelse i MEA modulerne er gratis. Afbud skal dog meddeles senest 3 dage før modulet afholdes, ellers vil der blive opkrævet et ”no show” gebyr på 500 ex. moms.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >